Om os

Mul-T-Lock er blandt verdens førende selskaber af avancerede låse- og cylindersystemer til både private boliger, erhverv samt højsikrede områder som banker og forsvar. Over hele verden udsættes cylindre og nøgler dagligt for forsøg fra både organiserede og semi-professionelle kriminelle. Disse erfaringer indsamles løbende og anvendes aktivt i Mul-T-Locks udviklingsarbejde. Kombinationen af global viden og en stærkt innovativ udviklingsafdeling sikrer, at Mul-T-Locks låse og systemløsninger fortsat hører til blandt de mest sikre på markedet. 

Mul-T-Lock cylindre og nøgler er blandt andet kendt for deres patenterede dobbeltsidede nøgler samt cylindre med 10 eller flere stifter. Den unikke konstruktion giver en meget høj modstand mod både kopiering og dirkning. 

Da Mul-T-Lock systemer anvendes under vidt forskellige klimaforhold verden over, stilles der store krav til både materialer og funktion. Netop disse erfaringer har været med til at gøre Mul-T-Lock cylindre og nøgler til nogle af de mest driftssikre løsninger i branchen. 

Mul-T-Lock er 100 % ejet af ASSA ABLOY-koncernen og er et af de få låsebrands, der forhandles globalt. Løsningerne har været anvendt i danske hjem og virksomheder i mere end 30 år og importeres samt distribueres i Danmark af AVL Locks.